Vedtægter

VEDTÆGTER

For Foreningen Lillebælt-Værftet

  • 1. Navn, formål og hjemsted:

Foreningens navn er Lillebælt-Værftet, og hjemstedet er Middelfart Kommune.

Foreningens adresse er Havnegade 98, 5500 Middefart.

Foreningens formål er at drive det på den af Middelfart Kommune ejede grund, matr.nr. 92 b Middelfart Markjorder, Havnegade 98 5500 Middelfart opførte Skibs- og bådebyggeri under navnet Lillebælt-Værftet, herunder at udleje lokaler til undervisning og beskæftigelse samt at stille lokaliteter til rådighed for Lillebælt Smakkelaug, der henlægges sine aktiviteter til Lillbælt-Værftet, således at Lillebælt Smakkelaug får mulighed for at vedligeholde, restaurere og nybygge træskibe og joller.

Lillebælt-Værftet skal drives som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt med hovedvægten lagt på områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner.

Foreningens formål er tillige at bevare Middelfart skibs- og Bådebyggeri som en levende arbejdsplads. Foreningen kan derfor bortleje retten til at drive bådebyggeriet, idet lejeren skal respektere Lillebælt-Værftets formål vedr. træskibsbygning.

  • 2. Medlemsforhold:

Foreningen Lillebælt Smakkelaug, den selvejende institution Middelfart Museum og den kommunale institution Fredericia Museum, er fødte medlemmer af foreningen.

  • 3. Støtteforening:

I forbindelse med Lillebælt-Værftet kan der oprettes en støtteforening med det formål at støtte Lillebælt-Værftets aktiviteter økonomisk. Foreningens vedtægter skal godkendes af Lillebælt-Værftets bestyrelse.

Støtteforeningen kan udpege et medlem til værftets bestyrelse samt til at lade sig repræsentere med 5 medlemmer i Lillebælt-Værftets repræsentantskab.

  • 4. Ledelse:

Foreningen ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse.

Det årlige repræsentantskabsmøde er foreningens højeste myndighed.

Mødet afholdes hvert år i januar kvartal.

Repræsentantskabet indkaldes af bestyrelsen med mindst 30 dages varsel ved indkaldelse til samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden.

Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen og af bestyrelsen udsendes til medlemmerne af repræsentantskabet 7 dage inden samme.

Hver medlemsforening, samt støtteforeningen har ret til at lade sig repræsentere på repræsentantskabsmødet med 5 medlemmer.

  • 5. Dagsorden for repræsentantskabsmødet:
  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Formandens beretning.
  4. Aflæggelse af revideret regnskab.
  5. Forelæggelse af næste års driftsbudget.
  6. Indkomne forslag.
  7. Indstilling til bestyrelsesposter:4 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Lillebælt Smakkelaug

    1 bestyrelsesmedlem udpeges af Middelfart Museum

     1 bestyrelsesmedlem udpeges af Fredericia Museum

    1 bestyrelsesmedlem udpeges af Middelfart Kommune

    1 bestyrelsesmedlem udpeges af støtteforeningen

    Indstillingerne skal tillige indeholde angivelse af personlige suppleanter.

  8. Valg af revisor
  9. Fastsættelse af leje.
  10. Forelæggelse af vedligeholdelses- og restaureringsplan.
  11. Eventuelt.
  • 6. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde:

Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ordinært repræsentantskabsmøde med det i § 3 nævnte varsel, og bestyrelsen er pligtig at indkalde ekstraordinært repræsentantskabsmøde, når mindst halvdelen af foreningerne, herunder støtteforeningen, indsender skriftlige begæring herom.

  • 7. Bestyrelsen:

Bestyrelsen består af op til 8 medlemmer, som udpeges af de respektive foreninger, støtteforening og kommune således:

Lillebælt Smakkelaug                                  4 bestyrelsesmedlemmer +suppleanter

Middelfart Museum                                    1 bestyrelsesmedlem + suppleant

Fredericia Museum                                      1 bestyrelsesmedlem + suppleant

Middelfart Kommune                                 1 bestyrelsesmedlem + suppleant

Støtteforeningen                                          1 bestyrelsesmedlem + suppleant

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær, dog således at formandsposten enten varetages af Lillebælt Smakkelaug eller Middelfart Museum

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse.

Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil. Det påhviler herunder bestyrelsen at føre tilsyn med de i foreningen evt. ansatte personers virksomhed.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent eller 4 medlemmer af bestyrelsen kræver det. Indkaldelse skriftligt med angivelse af dagsorden.

Over bestyrelsesmøderne føres et beslutningsreferat, som underskrives af formanden og referenten.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når 5 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende, der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsen kan i nødvendigt omfang antage lønnet arbejdskraft.

  • 8. Regnskab:

Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet revideres af den valgte revisor og fremlægges til godkendelse på repræsentantskabsmøder.

Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Han fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige stilling altid kan læses heri og udarbejder foreningens årsregnskab.

Den af foreningen valgte revisor kan til enhver tid forlange indsigt i foreningens regnskabsbilag og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende.

  • 9. Hæftelse:

Der påhviler ikke foreningens medlemmer personlig hæftelse for de af foreningen påhvilende forpligtelser.

Foreningens medlemmer har ingen økonomiske forpligtelser over for foreningen, ud over evt. leje.

  • 10. Tegning:

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.

  • 11. Opløsning:

I tilfælde af forslag om opløsning af foreningen eller salg af værftet, skal der afholdes repræsentantskabsmøde med dette ene forslag som eneste punkt på dagsordenen. Bliver forslaget vedtaget med det krævede stemmetal, indvarsles til et nyt repræsentantskabsmøde med det i § 4 nævnte varsel. Bliver forslaget denne gang forkastet, kan forslaget tidligst rejses igen efter 1 års forløb.

Såfremt det besluttes at opløse foreningen og afhænde foreningens aktiver, skal den realiserede foreningsformue anvendes til almennyttige formål.

Således vedtaget på stiftende repræsentantskabsmøde i Middelfart  03.12.1997.

Ændret §§ 2,3,4,5,6 og 7 på ordinært repræsentantskabsmøde på Lillebælt Værftet 21.03.2013

Dirigent:

Bestyrelse:

Bedding

BEDDINGSPRISER 2018
0 –   20 tons        kr. 1.500
21 –   41 tons       kr. 2.500
46 –   70 tons     kr. 3.500
71 – 100 tons      kr. 4.500
Ovenstående priser er incl. 3 liggedage
Ekstra liggedage kr. 150 / dag
Elforbrug efter måler kr. 3.00 / kw Højtryksrenser stilles gratis til rådighed.Beddingen afleveres rengjort.  Ikke rengjort bedding faktureres med kr. 395,- / time for rengøringen.

Ovenstående priser er ekcl. moms.

Der kan træffes aftale om brug af Værftets frokoststue.

For yderligere oplysninger vedr. optagning kontakt VIGGO NEUMANN på tlf. 2946 2959

Lillebælt Værftet – redning af et stykke kystkultur

I dagene op mod julen 1997 var der ekstraordinær travlhed i Middelfart Museums kontorer i Knorregade.

Den 3. december havde en række medlemmer af Lillebælt Smakkelaug og Middelfart Museum stiftet Foreningen Lillebælt-Værftet ; der lå tilsagn om støtte fra en række fonde og pengeinstitutter, og Middelfart Kommune havde netop givet et stort beløb. Der blev drukket lidkøb med skibsbygger Mogens Hansen,  og de to parters advokater ilede rundt fra part til part og ca. en uge før jul kunne vi alle skrive under. Købet af det mere end 140 år gamle bådebyggeri på Middelfart Havn var en realitet.

Skibsbygningspladsen Gammel Havn omkr. år 1900

150 års bådebyggeri på Middelfart Havn.

Årene fra omkr. 1830 til 1870 var gyldne tider for den danske søfart. Det var kornsalgstiden, hvor Danmarks handel med omverdenen, ikke mindst England, steg fra år til år. Fra de kendte søfartssamfund sejlede skonnerter, barker og brigger på langfart over de 7 have. Men først og fremmest pilede hundreder og atter hundreder af små jagter og galeaser rundt på fjorde og bælter og varetog den største del af transporten mellem landsdelene. Sø-købstæder, skipper- og øsamfund blomstrede, og det var i disse år, væsentlige dele af det danske kystmiljø blev skabt. Først kom jernbanerne og begyndte at vende landet indad; en proces, der i disse år fuldbyrdes ved de sidste store brobyggerier.

I 1850érne skød små og store skibsbyggerier op ved vore kyster.

Det var i ordets egentlige forstand “værfter”, steder hvor man kunne “værfe”, dvs. smide et par bjælker og lægge kølen til et skib højst et par skure omkring, sådan som man endnu ser på Jacobsens Plads i Troense.

Det var også sådan, skibsbygger-familien Illum (Petersen) fra Sydfyn (Illumø) startede ved Middelfart. Hans Illum anlagde skibsværftet “Sølyst” på Skrillinge Strand (aktivt 1850-75), mens broderen Mads Illum omkring 1855 lagde bedding på ydersiden af vestmolen ved den i 1837 indviede Middelfart Havn. Og mens Hans Illum byggede en lang række større skibe, specialiserede Mads Illum sig i at bygge “lillebæltsjoller”, smakkejoller på 19-23 fod til brug ved marsvinefangst, fiskeri og lodseri, samt fra slutningen af 1890èrne hoved- og slæbejoller til det fremvoksende bundgarnsfiskeri.

Værftet igennem årene:

1855-1907 drives værftet af Mads Illum Petersen, bror til Hans Illum Petersen “Sølyst”, de sidste år var Mads’ søn Hans C. Illum Petersen medindehaver.

1879 den første bygning (et skur) opføres.

1907-1909 drives værftet af bådebyggerne Bredtved og Ingvorsen, efter fallit flyttede de til Esbjerg.

1904 bloksav og halvtag opstilles på værftet (er stadig i brug på værftet).

1909 opføres den første ophalerbedding

1909-1913 drives værftet af Hans Carl Christiansen.

1913-1933 drives værftet af N.M. Jespersen.

1926 opføres det første indendørs værksted.

1933-1949 værftet overtages og drives af Herman Petersen og Marius Petersen.

1933 ny ophalerbedding etableres.

1949 den nuværende værftshal opføres (en kornlade fra domænegård i Frørup ved Christiansfeld nedtages og opføres i Middelfart.

1949 Jens Jørgen Hansen og Robert Petersen (søn af  Marius Petersen) overtager ved Herman Petersens død dennes œ-part.

Tre skibsbygmestre:

Jens Jørgen Hansen, (1949-1974) ) f. 1906  d. 1994.
Mogens Hansen, (1974-1997) f. 1931.
Robert Pedersen, (1949-1982) f. 1919 – d. 1991. ( fra venstre)

1955-1974 Marius Petersens œ-part overtages af Robert Petersen og Jens Jørgen Hansen.

1963 opføres nyt værksted og kontor i gasbeton.

1974-1982 Mogens Hansen overtager faderen Jens Jørgen Hansens œ-part og driver værftet sammen med Robert Petersen.

1982-1997 Mogens Hansen overtager Robert Petersens œ-part og driver værftet indtil 1997.

1998 Værftsbygningerne og Middelfart Skibs- og Bådebyggeri overtages af Foreningen Lillebælt-værftet med henblik på bevarelse og videreførsel af træskibsbyggertrationerne på stedet. Foreningen er stiftet af Lillebælt Smakkelaug, Middelfart Museum og Fredericia Museum.

1998-2002 Værftsbygningerne gennemgår en gennemgribende renovering, der etableres udstillings- og undervisningslokale, og der etableres jolleloft. Der bliver givet støtte til disse arbejder af Friluftsrådet, Lokale- og anlægsfonden, Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse. Arbejdet bliver udført af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug og elever fra Odense Tekniske Skoles træafdeling.

2002 Ophalerbeddingen bliver renoveret, med helt nye vogne.

Arbejdet bliver udført af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug med økonomisk støtte fra Middelfart Kommune.

2003-2004 Der opføres 2 jollehuse på værftets grund mod Sildemarken.

Husene er henholdsvis 20 x 5 m og 18 x 5 m. Husene er opført delvist ude i vandet, således at man kan sejle ind i det længste hus. Huset rummer værkstedsfaciliteter til brug ved langtidsrestaureringer.

Det andet hus indrettes som maritim udstillingsbygning, og blev indviet i 2006, hvor bl.a. de af Middelfart Museum og Lillebælt Smakkelaugs indsamlede joller skal udstilles permanent.

Arbejdet med opførelsen er igen sket med deltagelse af tømrerlærlinge fra Odens Tekniske skoles træafdeling samt medlemmer af Lillebælt Smak-kelaug.

Byggeriet har kunnet gennemføres gennem donationer fra: Fonden Realdania, Lokale- og anlægsfonden, Middelfart Industriforenings Fond, Friluftsrådet, Danske Bank, Middelfart og Middelfart Sparekasse.

Indtil 1950’erne havde bådebyggeriet især levet af at bygge bundgarns- og smakkejoller, men fra slutningen af 50’erne begyndte værftets storhedstid med byggeri af en lang række fiske-kuttere til Esbjerg og specielt Thyborøn, hvor fiskeskipper Hans Kirk var den helt store aftager, den største kutter der er bygget på værftet var “Jens Kirk” på 75 tons, bygget til Hans Kirk i 1971. Beskæftigelsen var i disse år op til en snes mand.
Med nedgangen for dansk fiskeri var det i slutningen af 1980’erne slut med trækuttere til fiskeriet. Og igennem 1990’erne blev værftets hovedbeskæftigelse reparation af gamle træskibe  et område, hvor Mogens Hansen og hans folk på grund af deres kvalititetssans og dygtighed havde et godt ry.

Lillebælt-Værftet har fortsat denne reparations virksomhed, ikke mindst fordi det lykkedes at få foretaget en større renovering af værftets bedding, således at vi kan servicere træskibene i vores nær område. Værftet har ligeledes indenfor det sidste år bygget 3 nye joller, således at vi har kunnet holde jollebygningstraditionen i hævd.

Lillebælt-Værftets nye jollehuse, der blev indviet i løbet af sommeren 2004 vil føje en ny dimension til det i forvejen enestående miljø på Middel-fart Gammel Havn.

Foreningen Lillebælt-Værftet og Lille-bælt Smakkelaug er glade for og stolte over at det er lykkedes at bevare og udbygge dette kulturhistoriske miljø, til glæde for alle vore medlemmer, men ikke mindst til de mange marinehistoriske interesserede personer der gæster os hvert år.

Hele denne udvikling havde naturligvis ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke vi havde fået opbakning fra Middelfart Kommune, dels igennem en bevarende lokalplan for området og dels gennem økonomisk støtte, suppleret af gode lokale kræfter, Middelfart Sparekasse, Middelfart Industriforenings Fond og de øvrige fonde og pengeinstitutter som har støttet projektet i gennem alle årene.